- 2 Æg
- 2,5 dl Mælk
- 150 gram Mel
- 1 spk Sukker
- 1 spk Vanilie sukker
- 2 tsk Bagepulver
- 1/4 tsk Salt
- 25 gram Margarine
- Smør / margarine til panden
Jeg fandt denne opskrift på amerikanske pandekager for en del år siden og har husket den i hovedet og lavet nogle forbedringer. Jeg synes de er super lækre og nemme at lave
Fremgangsmåde
Bland de tørre ingredienser i en skål. Pisk æggene sammen i en anden skål. Kom de tørre ingredienser i skålen med æggene og tilsæt halvdelen af mælken. Pisk det sammen. Tilsæt resten af mælken og pisk til der ikke er flere klumper. Tilsæt flydende margarine og pisk til det er blandet.
Varm en pande op med en lille klump smør eller margarine (du behøver ikke ret meget da der allerede er fedtstof i dejen. Hvis du har en god pande behøver du måske slet ikke fedtstof på panden). Hæld ca. en halv dl dej på panden (prøv dig frem for at få den størrelse du synes passende). Lad det fordele af sig selv. Vend pandekagen når den har den ønskede brunhed. Hvis den bliver for mørk uden at blive gennembagt så skru ned for varmen. Fortsæt sådan til der ikke er mere dej. Dejen skal bruges med det samme da bagepulveret reagerer med de våde ingredienser og pandekagerne derfor ikke bliver tykke hvis dejen står for længe.
HUSK Det er amerikanske pandekager så de skal være små og tykke
Tip: Pandekagerne kan spises med sirup, bananer, is eller hvad end du synes smager godt. Der kan også tilsættes frugtfarve/konditorfarve til dejen hvis man synes.
Velbekomme