Cookies med chokoladestykker

Indhold

  • 1 æg
  • 150 g smør
  • 100 g sukker
  • 100 g puddersukker
  • 225 g hvedemel
  • 120 g chokoladestykker eller hakket chokolade
  • 1 tsk vaniliepulver
  • 1 stk bagepulver

Det her er min yndlingsopskrift på chocolate chip cookies. De bliver sprøde i kanten, men stadig bløde i midten. Super lækre 🙂

Tag smørret ud af køleskabet i god tid så det er blødt, det er nemmest. Jeg anbefaler at man bruger rigtig smør, dvs ikke blandingsprodukt. Det smør man kan købe i papirpakker.

Har du mere dej end der kan være på bagepladen eller mere end du skal bruge? Så rul det til kugler og kom dem i fryseren. Næste gang du skal bruge cookies kan du tage dem op og bage dem. Lad dem tø i den tid det tager ovnen at varme op.

Du kan bruge mørk, lys eller hvid chokolade. Eller alle på en gang. Du kan også bruge hakkede nødder sammen med chokoladen. Jeg har også prøvet at komme mini marshmallows i, men det faldt ikke lige i min smag, men hvis man er til det så fungerer det fint. Du kan variere dine cookies på mange måder; forskellige nødder, kakao for mørke cookies, karamel f.eks. daim. Tulip har endda lavet en opskrift på bacon cookies, kun fantasien sætter grænser. Jeg har ikke prøvet dem med bacon så kan ikke sige om det smager godt eller ej, men tror dog jeg holder mig til de klassiske med chokolade 😉 Bacon cookies: Klik her

Fremgangsmåde

Bland æg, smør, sukker og puddersukker godt sammen. Bland mel, bagepulver, vanillie og chokoladestykker sammen i en anden skål og tilføj det til dejen. Rør sammen til det lige nøjagtigt er blandet sammen. Det skal ikke røres for meget da cookies’ne så kan blive seje. Og ikke seje på den cool måde :/ Form til kugler og læg på en bageplade. Hvor store kuglerne skal være afhænger af hvor store du ønsker dine cookies. Hvis du ønsker den samme størrelse som man kan få på mange caféer ville jeg lave dem lidt større end en golfbold. Hvis du bare ønsker helt almindelige cookies så lidt mindre end en golfbold. Prøv dig frem. Sørg for at der er god plads mellem kuglerne så der er plads til når de flyder ud. Pres dem lidt flade.

Bag dem i en forvarmet (Vigtigt!) ovn ved 170-180 grader varmluft (temperaturen kommer an på ovnen). Alm. størrelse skal bage i ca. 8 minutter, store skal bage i ca 10 minutter. Men hold øje med dem. Når de er gyldne i kanten er de færdige. Når du mærker på dem virker de slet ikke bagt, men de skal bare have lov til at køle ned og så er de perfekte. Synes du de blev bagt for lidt, så giv dem lidt længere næste gang. Ingen ovne er ens.

Serveringsforslag: Server med din yndlingsis som en nem, men lækker dessert. Yum 😛

Velbekomme